Velkommen til Opholdsstedet Søndertoftegård

Der er mange spørgsmål der kommer i spil når man skal bo på Søndertoftegård.

Her har vi beskrevet nogle af de spørgsmål, vi tænker at der interessante for dig der står og skal flytte på et opholdssted

Hvordan kommer jeg til at bo på Søndertoftegård

Hvis du synes Søndertoftegård kunne være noget for dig og at vores opholdssted er et sted du kunne tænke dig at bo, skal du kontakte din sagsbehandler. Sammen med din familie og din sagsbehandler drøfter I, om Søndertoftegård vil være et godt sted for dig. Din sagsbehandler vil vurdere og måske efterfølgende sende papirer på dig til os, så vi kan tage stilling til, om vi mener, vi kan hjælpe dig med de udfordringer du har.

Tror vi, at vi kan hjælpe dig, kontakter vi din sagsbehandler og aftaler et møde sammen med dig, din familie og din sagsbehandler. Det er vigtigt for os at være meget grundige omkring din indskrivning, så vi er sikre på, at vi har været omkring det hele. MEN det vigtigste er, at du selv ønsker hjælp og tror på, at vi kan hjælpe dig. Forudsætningen for at få hjælp er at du selv ønsker det.

Når jeg flytter ind

Det kan være en stor ting at flytte ind på Søndertoftegård. Du møder de andre unge i huset, som har været spændte på at møde dig og du vil i løbet af den første tid også møde nye voksne. Vi bestræber os på, at gøre hvad vi kan, for at din indflytning på Søndertoftegård bliver så tryg som muligt. Du får dit eget værelse, som du selv skal være med til at indrette og holde.

Stue, køkken og bad skal du dele med de tre andre unge, der bor her.

Vi vil hjælpe dig med flytningen og sørge for, at du føler velkommen.

Når du er flyttet ind

På Søndertoftegård skal man lære at blive mere selvstændig. Det vil sige, lære at købe ind, samt lave sin egen mad. Det kan godt virke uoverskueligt for nogen til at starte med, men vi ser også tit, at i unge synes, at det er fedt selv at få lov til at bestemme, hvad i vil spise, og have den tilfredsstillelse, ved selv at have købt ind. I starten er det måske ikke de store retter, der bliver lavet. Du skal også selv vaske dit tøj, til det har vi et stort vaskerum med to vaskemaskiner og tørretumblere. Du skal også selv holde dit værelse, bliver det for slemt får du lige en reminder på, at der skal gøres rent.

I starten kan der være mange ting der er nyt, og du får selvfølgelig alt den hjælp du ønsker.

Mål og målsætning

Når du er flyttet ind vil vi tage en snak med dig om hvilke mål og målsætninger du kunne tænke dig at arbejde med i en periode. Der er selvfølgelig altid den overordnede målsætning, som kommunen og sagsbehandleren er med til at sætte for, hvad du skal arbejde med imens du bor på Søndertoftegård. Det er beskrevet i din handleplan, men vi vil gerne dele det lidt op og spørge til hvilke mål, du gerne vil arbejde med i en given periode.

Vi holder opfølgningsmøder ca. hver 8 uge, det er rart at følge op på sine mål, tit vil du opleve at du når dine mål, eller hvad der også er helt i orden, vil lave dine mål lidt om.

Lommepenge og tøjpenge

Når du bor på søndertoftegård, vil du få lommepenge en gang om ugen. De vil blive sat ind på din konto i banken.

Nogen gange kan det være en fordel at få pengene sat ind i mindre portioner, så der er penge til hele ugen. Det er ikke rart ikke at have penge til mad sidst på ugen. Hvilken løsning der er bedst for dig, finder vi ud af sammen.

Tøjpenge vil vi gerne have dig til at spare op, da vi synes at det også er vigtigt at få lidt nyt tøj engang imellem.

Fritidsaktiviteter

Der er mange muligheder for at dyrke fritidsaktiviteter her i området. I vores egen lille by, Søborg kan man gå til skydning og gymnastik. Er man mere til træning skal man til Gilleleje og der kan man træne i Fitness World. Er man til Esport, er det også en mulighed i Gilleleje.

Søndertoftegård har god internetforbindelse, vi har fibernet og hvis man træner Esport, er der også gode muligheder når man skal træne hjemme.

I vinterhalvåret er det faktisk sådan at vi tager i svømmehallen ca. en gang om ugen og det er frivilligt at deltage.

Hvis du er mellem 16 og 18 er der også mulighed for at komme i ungdomsskolen, som har mange aktiviteter.

Fællesmøder

Vi holder fællesmøder hver anden uge. Der deltager alle unge og vi spiser sammen. Der kan blive drøftet mange forskellige ting. Det kan være, der er sket noget i huset man gerne vil drøfte. Det kan være, at der er noget man synes at huset skal anskaffe sig. Det kan være, at man snakker om, man skal lave en aktivitet sammen. Det kan også godt være, at alle bare har en god snak sammen.

Transport

Det er ingen hemmelighed at Søndertoftegård ligger lidt på landet. Der er 5 km til Gilleleje, 4 km til Græsted. 20 km til Hillerød og Helsingør.
Her lige uden for døren køre Bus 363 og den kører både til Gilleleje og Græsted, hvor den passer med toget videre til Hillerød eller Helsingør.

Tit har det været sådan, at når der flytter en ung ind, har den unge taget et knallertkørekort, så kan man investere i en scooter og køre omkring til sine venner eller fritidsinteresser.

Det er ikke et must, man kommer også langt på en cykel.

Tit oplever vi, at det er os voksne der kører, og det er også ok til en hvis grad.

Beskæftigelse

Som udgangspunkt skal du være i beskæftigelse når du vælger at bo på Søndertoftegård.

Beskæftigelse kan være mange ting, skole, arbejde, praktik mm. Hvis du ikke er i gang med noget når du flytter ind på Søndertoftegård, hjælper vi dig i samarbejde med din UU vejleder, til at finde beskæftigelse der passer bedst til dig og det du magter.

Ferieture

Vi tager som regel på ferie to gange om året, hvor alle unge og medarbejderne er med.

Vi har flere gange været i Spanien, Bulgarien, og Grækenland, nogle gange har vi også været på et feriecenter i Danmark.

Vores ferier er vigtige for os. På vores ferier er der mulighed for både at være sig selv og være sammen om forskellige aktiviteter. Vi har kun en fast regel og det er at vi mødes til måltiderne.

Besøg af venner

Du må gerne have besøg af venner, hvis det er aftalt med en voksen. Det er dit hjem, men det kan skabe utryghed for alle, hvis der pludselig kommer fremmede i huset som ingen er blevet informeret om.

Du må også gerne tage på besøg hos dine venner, og kommer du ikke hjem om natten skal du informere den voksne, der har vagten.

Har du en kæreste må vedkommende også gerne overnatte her.

Bestyrelsen

Søndertoftegård har en bestyrelse som holder øje med at vi gør som vi siger og at økonomien er i orden bestyrelsen består at Kirsten Østerby, Karsten Svenden, Uffe Beuck, Jes Arnild.

Bestyrelsen holder møde 2-3 gange om året.

Alkohol og Stoffer

Du må Ikke tage stoffer, når du bor på Søndertoftegård.

Alkohol er det noget andet med, vi ved godt, at når du bor på Søndertoftegård, er du i den alder hvor det skal prøves af. Vi vil selvfølgelig gerne være en del af, at du får et naturligt forhold til alkohol, og føler vi at det tager overhånd for dig, tager vi en snak med dig om det.